Bestyrelsens sammensætning efter den ordinære generalforsamling 19. marts 2026







Hans Eigil Nielsen
Formand for Foreningen Naturpark Svanegrund’s Venner
Jeg har valgt at stille mig til rådighed for foreningen, som bruger af området, for at give mit bidrag til beskyttelse og forbedring af Naturpark Svanegrund’s område.
Vi skal værne om vores kyst- og Havmiljø.
Jeg ser foreningen som den samlende frivillige enhed der gennem samarbejde og dialog, kan være den samlende for frivilliges engagement i genopretningsprojekter, styrkelse af eksisterende indsatser og nytænke naturoplevelser.
Jeg vil bringe min erhvervsmæssige erfaring som HR-Direktør samt mine Ledelses- og bestyrelseserfaringer, fra både lokalt forankrede foreninger som lands- og internationale organisationer ind i arbejdet.
Jeg repræsenterer Foreningen for et godt Hav- og Strandmiljø i As Vig og Omegn.
Frantz Aschengreen
Næstformand for Foreningen Naturpark Svanegrund’s Venner
Siden projektet omkring Naturpark Svanegrund blev undfanget, har jeg fungeret som projektkoordinator for arbejdet, samt som næstformand i den første del af foreningsarbejdet. Jeg repræsenterer derfor på flere måder naturparkens historik. Desuden er jeg aktivist - af natur og i praksis.
Den nye struktur betyder at vi nu etablerer Naturpark Svanegrund’s Venner, hvorigennem vi i et samarbejde med kommunerne og forskningsmiljøet håber at kunne bidrage til at forbedre de katastrofale forhold, der alt for længe har hersket i vort pastorat. Et af foreningens kernemål vil være at engagere og inddrage borgerne i vort område, og derved skabe viden, ansvar og ejerskab hos os alle. Det er jeg sikker på at den nye bestyrelse vil lykkes med.
Jeg har en akademisk baggrund i bl.a. sportsvidenskab, som jeg har beskæftiget mig med på internationalt plan. Jeg har speciale i især vandsport, som jeg fortsat er aktiv indenfor, og som næsten dagligt bringer mig på havet. Jeg har desuden været tilknyttet en aktivistisk og international havmiljøorganisation og ser frem til bl.a. at kunne trække på et ganske stort netværk i den videnskabelige verden. Jeg bor i Odder og ved Saksild Strand.
Mark Ursell-Smith
Kasserer for Foreningen Naturpark Svanegrund’s Venner
I 90’erne var jeg aktiv som fritids lobbyist i erhverv og politik i UK indenfor miljø, grøn energi og økologi.
Siden jeg flyttede til Danmark, har jeg været aktiv i foreninger – på Samsø er det Danmarks Naturfredningsforening (suppleant); Foreningen Økologisk Samsø (tidligere bestyrelsesmedlem) samt Samsø Sportsfiskerforening (kasserer).
Min erhvervsmæssige baggrund er en uddannelse som ingeniør (UK) – og en aktiv karriere som teknisk projekt manager indenfor dansk vindmølleindustri gennem 20 år – pt som mentor i et havvindmølleprojekt i Japan.
Mange danskere og især unge, tilkendegiver at miljøet står øverst på listen. Det er vigtigt, at ’Naturpark Svanegrunds Venner’ tiltrækker og fastholder deres interesse og involverer dem i projekter, som er til gavn for et bedre havmiljø – helst lokalt forankret.
Line Grüner
Sekretær for Foreningen Naturpark Svanegrund’s Venner
Jeg har valgt at træde ind i bestyrelsen, da jeg tror på Naturpark Svanegrund’s potentiale som handlings- og samarbejdsplatform i den fælles kamp for at hjælpe et havmiljø i nød. Her ønsker jeg at bidrage til det igangværende og vigtige arbejde for gode arbejdsfællesskaber tværs af kommuner, forskningsprojekter og civilsamfund.
Jeg har en baggrund som projektleder i forsknings- og museumsverdenen, hvor jeg som antropolog har beskæftiget mig med at skabe rum for forandring og anderledes måder at møde hinanden på tværs af generationer, kultur og baggrund. Et interesseområde, som går igen i mit frivillige arbejde, hvor jeg som medlem af Hou Havhaver og Grøn fokusgruppe brænder for at understøtte udviklingen af bæredygtige og væredygtige lokale fællesskaber.
Søren Hermansen
Bestyrelsesmedlem
Jeg er fra Samsø og bor der. Jeg er nærmeste nabo til Svanegrunden mød øst. Jeg bor i Kolby Kås og jeg er på havet så ofte jeg kan. Det er derfor vigtigt for mig at deltage i arbejdet for et renere hav og for en plan der kan vise vejen og få både mere opmærksomhed og mere realitet i arbejdet med at give naturen plads og i at involvere folk i arbejdet.
Jeg er fuld af beundring for det arbejde der allerede er lagt i Naturpark Svanegrund og jeg vil gerne bidrage med det jeg kan og forhåbentlig repræsentere den østlige del af parken fra Samsø.
Min baggrund er 25 år med Samsø-Vedvarende Energi Ø og jeg er i det daglige leder af Samsø Energiakademi. www.energiakademiet.dk
Danna Borg
Bestyrelsesmedlem
Miljø- og naturtilstanden i Svanegrundsområdet er ringe og der skal meget til for at vende tilbagegangen til fremgang. Jeg har engageret mig i bestyrelsesarbejdet, fordi jeg mener, at en forening som denne, sammen med kommunerne og forskerne reelt kan bidrage til at vende udviklingen. Samtidig er jeg sikker på, at de borgerrettede initiativer vil øge folks interesse, viden og engagement omkring konkrete løsninger for havet.
Jeg er biolog og har i mange år arbejdet med miljø og natur i både stats-/kommunalforvaltning og i privat erhvervsliv. Endvidere har jeg i mange år været engageret i foreningsarbejde indenfor havnatur og -miljø bl.a. i Svanegrundsområdet.
Jeg bor på Endelave og repræsenterer Endelave Beboerforening.
Palle Nørgaard
Bestyrelsesmedlem
Jeg står til rådighed for bestyrelsen, fordi jeg ønsker at hjælpe til med, at Naturpark Svanegrund, som er et enormt vigtigt projekt for vores havmiljø, fortsat og videre kan blive ført ud i livet. Et stærkt naturbeskyttelsesprojekt bør være et fælles projekt for både lokale frivillige og for interesserede gæster. Sådan tror jeg, at vi kan ændre mest lokalt og måske mere til? Det vil jeg gerne være med til at arbejde for.
Jeg har i flere år beskæftiget mig fagligt og lokalt med frivilligkoordinering. Jeg arbejder som underviser og erhvervsforsker i mulighederne for udvikling af en troværdig naturbeskyttelse i turisme- og oplevelsessektoren. Jeg har lokal bestyrelseserfaring og bor med min familie i Norsminde.
Copyright © 2026 - Naturpark Svanegrund's Venner

Kontakt
Formand Hans E. Nielsen
Dagnæsalle 65
8700 Horsens
Mobil +45 2521 5080
formand@svanegrundsvenner.dk
CVR: 44399377
Det vi holder af passer vi på …